Hjælp & Tips

HJÆLP & TIPS

Anmeldelse af elevatorstop

KONE A/S er ejendommens serviceleverandør. Ved nedbrud kan man dog ikke selv ringe direkte til KONE, men skal kontakte Ole Høyer i bestyrelsen for E/F Benzons Fabrikker på mail eller telefon.



Anmeldelse af stoppet affaldsskakt eller problemer med affaldssuget

Kontakt et af de beboervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis det haster, ellers viceværten. Husk også at læse vejledningen til affaldsskakten her :-)



Bestilling af nye brikker og hoveddørsnøgler

Nye hoveddørsnøgler skal bestilles hos AH Låse. Hvis man ikke er i besiddelse af et sikkerhedskort til dørcylinderen, skal man sende mail til service@ah-laase.dk med kopi af sygesikringsbevis (overdæk CPR-nummer) og bestille nøgle samt sikkerhedskort. Nøglebestillingsformularen på firmaets hjemmside kan ikke bruges i dette tilfælde.


Låsebrikker til låger og opgangsdøre bestilles hos Louise Heller Stahnke. De koster kr. 110 per styk.



Gulvvarme

Det originale gulvvarmesystem er af fabrikatet Megatherm:

    • Instruktion til styringsboks, alarmsignaler mv. ses her
    • Video som viser batteriskift
    • Video som viser, hvorledes termostater kodes til styringsboks



Rensning af altanafløb

Altanerne er konstrueret på en sådan måde, at de ikke hænger helt tæt op ad væggen. Dvs. der vil løbe vand ned langs væggen, når der vaskes gulv eller når det regner, hvis afløbet ikke kan aflede vandet fra altangulvet pga. forstoppelse. Det er derfor vigtigt at man jævnligt renser altanafløbet. Instruktion findes her



Erstatning af gamle fjedre på tophængte låger i køkkenet

Nye fjedre kan bestilles på nettet, f.eks. på hjemmesiden www.beslagsbutikken.dk, hvor de kaldes klapholder eller gasfjeder/dæmper. En beboer har gode erfaringer med blot at udskifte én af fjedrene, da de er ret stramme (Kraby 244).